Er du klar til at flytte dig, og har du lyst til at være en del af noget nyt og større?

Før var Kirkebjerg et erhvervsområde, men nu er det på vej til at blive et nyt, levende boligområde med respekt for historien.

Historien bag

Historien om Kirkebjerg

Kirkebjergs historie går tilbage til 1700-tallet, hvor området blev brugt til landbrug og senere hen også blev hjemsted for en række gartnerier. Men den store forandring skete i perioden efter 2. verdenskrig, hvor flere og flere virksomheder fandt det vanskeligt at udvide i København og derfor flyttede ud af byen. Kirkebjerg området var populært.

Hovedparten af de tilflyttende virksomheder beskæftigede sig med mekanik og elektronik. De såkaldte Mekaniske Etablissementer i området fremstillede ikke bare finmekaniske apparater og instrumenter, men også radioer og fjernsyn. De klassiske drejeskive-telefoner fra Kirk og kontormaskiner fra Zeuthen & Aagaard er andre eksempler på den mekaniske fabrikation i området. Men her var også anden industri som f.eks. betonelementfabrikken Larsen & Nielsen og “Nordens mest moderne chokoladefabrik”, Clöetta, som hævede sit imponerende chokoladetårn over kvarteret.

Nu er Kirkebjerg under omdannelse. En omdannelse som respekterer både den grønne gartnerihistorie og de mange industrihistoriske spor ved at bevare udvalgte bygninger og have en samlet strategi for den nye bydel med moderne boliger i grønne omgivelser. Som moderne boliger med et bevidst afsæt i historien.

Diversitet

Mangfoldighed og plads

Kirkebjerg har igennem historien været et sted, man flyttede til for at få mere luft, mere plads, mere lys. Herude var der nye muligheder, og stedet har således været bebygget med mange forskellige bygninger og virksomheder, der hver især har haft sine produkter, processer, kulturer, mennesker og behov.

Nu er tiden kommet til moderne boliger, der tilbyder nye muligheder til mange forskellige mennesker med forskellige behov. Et sted med en spændende diversitet, hvor man kan blive inspireret, blive en del af et større fællesskab, men samtidig har mulighed for privathed.

 

Bygningshistorie

Tobias Jensens Mekaniske Etablissement

A/S Tobias Jensens Mekaniske Etablissement flyttede i 1948 fra sit domicil på Gammel Kongevej til Kirkebjerg. Her producerede de elektriske kondensatorer, radiomodtagere, elektriske artikler og beslag m.m. I slutningen af 1950’erne udvidede Tobias Jensen med fabriksbygningen syd for den oprindelige, og anlægget blev et komplet fabriksanlæg med fabriksbygninger, portnerloge og -bolig m. have, garageanlæg samt transformerstationer. Portnerbolig og -loge var karakteristiske for tiden med kontrol af ind- og udkørsel til fabrikken. Arkitekterne hed R. Andersen og P.A. Johansen.

Nu hedder det MEKANIKKEN og arkitekterne bag hedder Norconsult.

 

Her kommer du til at bo som en del af noget større. Noget moderne, noget nyt og noget, der samtidig peger tilbage på historien.

Boliger til alle

Attraktive boliger i mange størrelser

I MEKANIKKEN tilbyder vi lejeboliger til alle. Børnefamilier, par, singler, unge og ældre. Fra fem forskellige to-, tre- og fireværelses boliger til rækkehuse med fire værelser. Alle med enten egen altan eller egen terrasse på terræn. Samtidig er der i MEKANIKKEN fælles tagterrasser og store, attraktive gårdrum med masser af plads til leg og ophold.

I MEKANIKKEN bliver du en del af en mangfoldighed, som skaber nye møder og nye indtryk, som flytter dig. Noget fælles og noget levende. Du er med til at sætte præg på en helt ny bydel og starte en helt ny historie. Her er din bolig designet, så dit liv kommer til at fungere. MEKANIKKEN falder i hak, og din bolig sikrer en tryg og moderne ramme for en funktionel dagligdag med masser af dagslys og let adgang til grønne omgivelser.

Masser af muligheder lige om hjørnet

Masser af byliv

Tæt på shopping, rig mulighed for cafébesøg og masser af kulturelle alternativer. Hvad enten det er musik på scenen eller Torvedag.
Kort sagt er der masser af byliv!

Tæt på skov og strand

Glostrup kommune består af skovrige rekreative områder og tilbyder også masser af plads til gåture i det grønne. Desuden er Brøndby strand 15 minutter væk på gåben, hvor mulighederne for at dyppe tæerne i vandkanten er til at få øje på.

Transport lige ved døren

Banegårdspladsen og Glostrup Station er omdrejningspunkt for byens kollektive forbindelser. Når man først har sat sig i S-toget, er der 17 minutter ind til Hovedbanegården i København. Desuden er der en kommende letbane undervejs.